emblem-danske-fodterapeuter-sh-rgb

Ydernummer: 955566

DIABETES

Type 2 diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og ca 80% af alle patienter med diabetes har type 2. 

76.000 danskere har type 2 diabetes uden at vide det. 

Fodsår, nedsat følelse, smerter og kolde fødder er nogen af de udbredte følgesygdomme til diabetes. For højt blodsukker kan over tid være årsag til at blodomløbet og nervesystemet tager skade. Fødderne er længst fra hjertet og bliver derfor ofte ramt værst.

Ved Diabetisk nervesygdom, neuropati, har nerverne taget skade og følelsen i fødderne kan være svækket eller måske helt ophørt. Det giver derfor øget risiko for vabler, sår og en langsom eller slet ingen opheling af sår. 

Det er vigtigt at tjekke sine fødder hver dag så du kan forebygge sår og opdage f. eks. en vabel i tide. 

https://altomfoden.dk/diabetes/ kan du læse mere om fødder og diabetes. 

At gå regelmæssigt til fodterapi er vigtigt for at forebygge fodsår. Vi undersøger fodpulse og vejleder dig i, hvordan du sammenholdt med vores behandling passer bedst på dine fødder. Vi forventer du aktivt deltager og følger vores vejledninger. Herved kan vi ved hvert besøg nå at behandle dine fødder indenfor den afsatte tid.

Du kan med henvisning fra din læge få 50% tilskud til din behandling. 

Ved første besøg oprettes en journal og vi laver en fodstatus. Her skal du oplys om den medicin du får, dine blodsukkerværdier, sygdomme, allergier og om du ryger. 

Dine oplysninger er relevante for vores behandling og vejledning. 

Sammen passer vi bedst på dine fødder….